The Hip Slum

Jeg har en forkærlighed for det billige og det kreative.

Containere

I Christchurch på New Zealand blev de ramt af et jordskælv, der lagde store dele af byen i ruiner. For at livet skulle gå videre byggede de hele bydele op af containere, som hurtigt blev tilpasset, forskønnet og gjort relativt attraktive.

Så kan jeg ikke lade være med at tænke: Måske er det ikke optimalt at bo – eller arbejde – i en container, men hvis alternativet er ingen steder at bo, hvorfor kan vi så ikke lave nogle fine små containerbyer i udkanten af København, til alle de studerende, der strømmer til byen, desperate efter noget at bo i?

 

Christianiacykler

Der bliver mindre og mindre plads til biler, og for mange kan en christianiacykel være et fint alternativ til en varevogn, salgsvogn, mobil café, taxa, invalidetransport, rustvogn(!) etc.

 

The High Line Park, New York

Den nedlagte højbane skar sig igennem New York, som en skændsel. Den rustne og faldefærdige konstruktion, som det blot var et spørgsmål om tid, før skulle fjernes. Indtil nogen fik den idé, at den kunne blive til en park, igennem en by, der tørster efter grønt.

 

Streetfood

Streetfood er det nye sort. Ingen tvivl om dét! Og det giver mulighed for at åbne en café eller ‘restaurant’, uden helt de samme midler som traditionelle restauranter. Og det er mere fleksibelt. Nu mangler vi bare en lidt mindre regid lovgivning.

I østen – hvor street food har været udbredt i over tusinde år – har sælgerne for vane at okkupere et hjørne, i fællesskab, og splejse om nogle klapborde og stole. Fordelen for kunderne er naturligvis at man kan sidde sammen, selvom man køber lidt forskelligt. Det hedder Food Courts.

 

Hængekøjehotel

Forestil dig et grimt beton-industri-rum. Noget nedlagt og frastødende.

Forestil dig nu at der kommer planter op ad væggen, en reception/café i noget bambus og malede olietønder. – og masser af farver!

Forestil dig så en masse hængekøjer.

Overnatning: 120,- pr. nat, 20,- for leje af dyne og pude, hvis du ikke selv har med.

Luksus? Absolut nej. Godt? Njah… Men atmosfærefyldt nok til at blive hipt, og for backpackere, er det billigeste alternativ i København WakeUp Hostel til 400,-

 

De hængene haver

Der kan ikke komme nok grønt i en by. Og mange tage, med den rette behandling, egner sig fremragende til at blive til haver. Hyggehaver, prydshaver, køkkenhaver …

 

iZettle, MobilePay og PayPal

Når en nyåbnet butik – eller gadehandler – skal kunne tage imod kreditkort skal de først have en indløsningaftale med Nets, en erhvervskonto, og en svinedyr terminal, med sikret netværksadgang …

Eller: iZettle, som består af en terminal til 299,- (eller den gratis med kabel), en gratis app, og en gratis konto hos iZettle. Man behøver ikke engang af have et CVR-nummer. Derefter tager de 2,75 % af beløbene. Billigt, sammenlignet med Nets, medmindre du er Føtex.

Du kan også have MobilePay, for dem der gerne betaler med mobilen, og PayPal på din webshop.

Der gælder dét for alle tre, at hvis din forretning ligger stille i nogle måneder, har du heller ikke nogle omkostninger, og der er ingen etableringsomkostninger. Særligt attraktivt hvis du sælger honning i de tre sommermåneder, på markeder rundt om i landet. Eller pandekager fra en christiania-cykel. Eller …….